Hello
Alternativ til forældrekøbet – Forældrelån
(modellen hvor forældre låner pengene til, at barnet selv kan købe – anfordringsgældsbrev og årlige skattefri gaver mv. – ulemper ved modellen: ingen boligsikring for barnet og skal selv betale de faste omkostninger, ejd. skat mv.)
Forældrelån frem for forældrekøb
Et alternativ til et forældrekøb kan være et forældrelån / familielån. Herefter låner forældrene penge til barnet på fordelagtige vilkår, der sætter barnet i stand til selv at bliver ejer af sin bolig. Modellen kan være særlig anvendelig i forbindelse med køb af andelsbolig, da mange foreninger ikke tillader fremleje fra forældrene til barnet, og da forældrene ikke kan anvende kapitalafkasts- eller virksomhedsskatteordningen.
Rente- og/eller afdragsfrit familielån
Mellem familiemedlemmer er det muligt at indgå en låneaftale med rente- og/eller afdragsfrihed for barnet, uden at det får skattemæssige konsekvenser for hverken barn eller forældre. Det er et krav, at låneaftalen indgås på anfordringsvilkår. Det betyder, at lånet kan kræves indfriet af forældrene til hver en tid (på anfordring). Det er ligeledes et krav, at der er tale om et reelt låneforhold. Det indebærer, at der skal oprettes et gældsbrev, som parterne skal underskrive, og at eventuelle afdrag skal kunne dokumenteres.
Afdrag som gave
Hvis forældrene ønsker at give et afdrag på lånet som en årlig afgiftsfri gave til barnet, kan de gøre det. Grænsen går i 2016 ved 61.500 kr. Det er dog vigtigt, at låneaftalen og gaveaftalen holdes adskilt. Hvis gaveaftalen allerede forelå på tidspunktet for låneaftalens indgåelse, vil forholdet som en helhed skattemæssigt blive betragtet som én gave, og således vil barnet skulle gavebeskattes af hele den del af lånebeløbet, der ligger over den skattefrie bundgrænse. Giver långiveren, dvs. forældrene, i stedet hvert år barnet en nedskrivning af gælden med det skattefrie gavebeløb, vil der hvert år være tale om en ny gave.
Barnets ansvar og forpligtelser
Med barnets ejerskab af boligen følger også forpligtelser mht. betaling af bl.a. ejendomsskat, vedligeholdsarbejder, betalinger til ejer- eller andelsforeningen og andre løbende udgifter. Da der ikke er tale om et lejeforhold, kan barnet heller ikke søge boligsikring. Til gengæld kan barnet sælge boligen skattefrit den dag, det skulle blive aktuelt – kravet om beboelse i den såkaldte parcelhusregel vil selvsagt være opfyldt, da barnet jo selv har beboet lejligheden.
Her kan du læse mere om familieoverdragelser i forbindelse med et dødsbo og bobestyrer. http://bobestyrer-advokat.dk